Gardehusarregimentet

Gardehusarregimentets Veteran Panser- og Køretøjsforening

Gardehusarregimentets mærke

1614 - 2014

400 år

 

Opdateret 05-11-2014   

Gardehusarregimentet

Hæren

Danske Hærmuseer

Tøjhusmuseet

           

 Forside
 Om Foreningen
 Vision 2013
 Sidste nyt
 Nyt fra PMV gruppen Nyt
 Opslagstavlen !
 Måneden der gik ...
 Foreningsnyt
 Æresmedlemmer
 Våbenkammertjeneste
 Våbenskjolde givet til ...
 Hestevognssamlingen
 På vej ud - nyheder
 Aktivitetsoversigt AKOS
 Aktivitetstilmelding
 Tilmeldte til aktiviteter
 Aktivitetsbefalinger
 Medlemsoversigt
 Ret oplysninger 
 Ekstra åbent i FRSK
 Bestyrelsen
 Klubsalg
 Fokusansvar
 Historier fra aktiviteter
 SIKPAN i Fredskoven
 Indkøbsrekvisition
 Køretøjsoversigt
 Køretøjssider
 Foto af køretøjer
 Foto fra aktiviteter
 Køretøjer vi ikke har
 Enhedsbilleder
 Artikler om køretøjer
 Sponsorer
 Boganmeldelser
 Vedtægter
 DHM adfærdskodeks
 Normer og holdninger
 Kørevejledning
 Indmeldelse!
 Links
 

 Kun for medlemmer

(kræver login og kodeord)

 - Medlemslogin
 - Medlemsliste
 - Rygtedræberen
 - Bynavne og soldaternr.

 

Nyeste folder

 

 

.

... hent den her

   

Hovedsponsor:

 

Copenhagen

Group A/S

     
 

Gardehusarregimentets Veteran Panser- og Køretøjsforening (GHRVPK) 

Baggrund

I foråret 2007 gik en gruppe frivillige i gang med at skrue og banke på de gamle køretøjer, som stod efterladt i Kalby Ris –anlægget ved Næstved, da den øvrige historiske samling blev flyttet til Antvorskov Kaserne ved regimentssammenlægningen i 2001, og dette indledende renoveringsarbejde blev udført af medlemmer af Hisams Venners Bestyrelse samt medlemmer af Dansk Militærhistorisk Køretøjs-Forening (DMKF).

De gamle køretøjer kom igennem en statusvurdering, og der blev foretaget konkret renovering og vedligeholdelse på flere af disse.

I starten blev koordination af arbejdet varetaget af en Styregruppe bestående af to medlemmer fra GHR HISAMs bestyrelse og to fra DMKFs bestyrelse.

Gardehusarregimentet tog i samme tidsrum stilling til, hvorledes køretøjerne fremover skulle indgå i det historiske arbejde, herunder om de skulle indgå i den allerede etablerede samling på Antvorskov Kaserne, og kernen i dette blev, at det var mest formålstjenligt at skille køretøjerne fra den øvrige samling således, og at der blev etableret en særlig organisation (forening) til at tage vare på disse køretøjer.

Denne nye forening skulle have fuld råderet over alle HISAMs køretøjer til blandt andet at kunne medtage disse til forskellige træf og aktiviteter og samtidig forpligtede foreningen sig til at fremvise disse køretøjer til regimentets og andre myndigheders Åbent Hus arrangementer, forældredage etc..

Den 20. juni 2007 blev der afholdt stiftende generalforsamling i Kalby Ris, hvor 34 deltagere bakkede op om ideen og valgte en bestyrelse, som straks efter tog arbejdstøjet på.

Formålet med den nye forening er: ”At indsamle, restaurere, vedligeholde og bevare gammelt militærhistorisk materiel, herunder panser og køretøjer, der i tidens løb har været i brug ved Gardehusarregimentet, Sjællandske Livregiment og Danske Livregiment.

Foreningens virke sker i et snævert samarbejde med Gardehusarregimentet Historiske Samling (HISAM) og Historisk Samlings Venner (HISAMS VENNER). Endvidere gennem et formelt etableret samarbejde med Dansk Militærhistorisk - Køretøjsforening (DMKF) (se mere om DMKF på www.dmkf.dk ), som gensidige støtte- og samarbejdspartnere.

Siden etableringen er mange af de gamle køretøjer allerede renoveret og samtidig er der tilgået mange nye (gamle) køretøjer, herunder kampvogn Centurion, Leopard 1 og M41 samt flere varianter af PMV M113. En del af køretøjerne er udlånt af Statens Forsvarshistoriske Museum (Tøjhusmuseet), og køretøjerne er en del af et landsdækkende samarbejde om at etablere et museum for Hæren.

Køretøjerne vises aktivt frem ved forskellige arrangementer, herunder åbent hus ved GHR, DANILOG etc., ved Forsvarskommandoens og Den kongelige Livgardes årlige deltagelse i Københavns Kulturnat, ved Græsted Veterantræf, Gavnø Veteranbiltræf, Hjemmeværnets forskellige aktiviteter, Maribo Tattoo etc.

Nogle måneder senere blev det muligt at flytte til bedre lokaliteter i det gamle mobiliseringsdepot i Fredskoven, hvor der nu arbejdes i bygninger med at renovere hjul- såvel som pansrede køretøjer. Der er skruedag hver tirsdag (16.00 – 22.00) og en lørdag eller søndag hver måned (09.00 – 16.00).
 
Mange foreninger og organisationer aflægger besøg på skruedagene i Fredskoven, hvor køretøjerne vises frem og hvor de besøgende kan se, hvordan der arbejdes.

Vores motto "NIHIL NIMIS MAGNUM - NIHIL NIMIS PARVUM" beskriver bredden i vores arbejde, idet disse latinske ord betyder "Intet er for stort - intet er for småt", hvilket frit kan omsættes til "vi arbejder med alt fra feltcykler til kampvogne"

 
     

 

Gardehusarregimentets Veteran Panser og Køretøjsforening - www.ghrvpk.dk - webmaster@ghrvpk.dk - +45 4050 8945 - CVR-nr.: 3353 1907